For at sikre en optimal fodring af hjortevildt spiller foderstrukturen en afgørende rolle. For at undgå lave pH-værdier i maven skal foderrationen altid indeholde en tilstrækkelig mængde struktur (halm, lucerne, hø og græs- og majsensilage). Dermed bliver drøvtygningen og den dertil hørende spytproduktion stimuleret. Spyt har en alkalisk pH-værdi på 8 til 8,3 og varetager en vigtig bufferfunktion i maven.
Hvad sker der hvis strukturen mangler i foderet?
Mangel på struktur i foder til hjortevildt kan have væsentlig indflydelse på dyrenes helbred. Hvis der ikke er struktur i foderet, kan viltet ikke drøvtygge, og maven oversyrer. Dette har en kraftig indflydelse på dyrenes velbefindende og kan for rådyrets vedkommende fører til en hurtig død.
Det er det der kan sker hvis der kun fodres med korn eller majs
Hjortevildt er drøvtyggere
Alt vores hjortevildt er drøvtyggere. En drøvtygger nøjes ikke med at synke foderet en gang, men gylper det op for at tygge det igen.
En drøvtyggermave består af fire maveafsnit: vom, netmave, bladmave og løbe. Vom og netmavekaldes formaverne. Løben svarer til maven hos enmavede dyr.
Når hjortevildt æder, æder det hurtigt og tygger ikke foderet særlig grundigt. Foderet kommer ned i formaverne, hvor det bliver æltet godt igennem ved vildtets vombevægelser.
I vommen er der mange mikroorganismer, som kan nedbryde de grove dele i stråfoder, så dyrene kan fordøje .stråfoder er hø, halm og græs.
Når vildtet efter foderoptagelse får fred og ro, begynder det at tygge drøv. Det vil sige, at vildtet gylper foderboller bestående af de grovere foderdele op fra formaverne til munden, hvor foderbollen gennemtygges og synkes igen.
Ved hver gennemtygning bliver foderet mere og mere findelt, indtil det kan fortsætte gennembladmaven ind i netmaven.
A. Spiserør
B. Vom
C. Netmave
D. Bladmave
E. Løben
F. Tolvfingertarmen
